Spring til indhold

Dynt-Skelde-Gammelgab Landsbylaug

Kom til hjertestarterdag i Broager!

Se mere her: PM_Hjertestarterdagen2023

Den 16. oktober er det Hjertestarterdag i Danmark og i resten af verden.

Det har inspireret landsbylaugene på Broagerland til at invitere til hjertestarterdag i Broagerhallen, Skolevej 5, 6310 Broager, mandag den 16. oktober fra kl. 17 – 19.
Her vil vi ruste børn, unge og voksne til at træde til, hvis de skulle blive vidne til et hjertestop.
Vi ved, at det er lettere at hjælpe med hjertemassage og kunstigt åndedræt, hvis man har prøvet det. Derfor vil en førstehjælpsinstruktør fra Røde Kors informere om førstehjælp i forbindelse med hjertestop. Du får mulighed for at lære og ikke mindst prøve med egne hænder, hvordan man træder til ved hjertestop.
Der vil være aktiviteter for både børn og voksne. Børn kan nemlig træde til med genoplivning fra omkring 12-årsalderen, og alle kan ringe 1-1-2.
Børn vil f.eks. kunne lære, hvor hjertet sidder ved at påsætte hjerte-klistermærker korrekt på hinanden, mens besøgende i alle aldre kan få mulighed for at prøve genoplivning på en dukke.
Det er gratis at deltage i hjertestarterdagen.
Vi håber beboerne på Broagerland tager godt imod dette tilbud.
Mange hilsener
På vegne af landsbylaugene på Broagerland
Berit Jensen, Vemmingbund Landsbylaug, info@vemmingbund.nu, tlf. 22 99 28 99

Del på Facebook