Spring til indhold

Dynt-Skelde-Gammelgab Landsbylaug

Plustur

Sønderborg Kommune er blevet udvalgt som testkommune for Plustur gennem Sydtrafik. Med Plustur bliver du kørt mellem adresse og stoppested eller stoppested og adresse.

Forskellen mellem Plustur og Flextur

Plustur er kørsel mellem adresse og stoppested og kan kun bestilles via Rejseplanen. Flextur er kørsel fra adresse til adresse og kan ikke bestilles via Rejseplanen.

Prisen for en Plustur

I Sønderborg Kommune tilbydes Plustur til en lavere pris i tidsrummet fra 9.00 til 13.00 svarende til kontantbilletprisen, som pt er 24 kr. Øvrig tid afregnes ligesom Flextur, det vil sige 35 kr. for en tur op til 7 km.

Plustur er ikke et relevant produkt for et større segment, men hvis man finder sin samlede rejse via www.Rejseplanen.dk og ønsker at betale turen på forhånd, er Plustur anvendeligt – særligt hvis man bor langt fra et stoppested eller togstation.

Herunder vises et eksempel på en rejse fra Skeldemark, hvor man bliver afhentet med Plustur på hjemadressen og i Broager foretager et skifte til busrute 223 til Sønderborg. Hele turen kan betales på forhånd.

På Sydtrafiks hjemmeside kan I læse nærmere om Plustur: https://www.sydtrafik.dk/flextrafik/plustur

Du finder også en flyer med mere info  her: Flyers Plustur.

 

Del på Facebook